HVORFOR EN HAVEPLAN? 

 

.

Omgivelserne betyder rigtig meget for de fleste mennesker. Vi er bevidste om hvad vi kan lide og ikke lide. Dette gælder ikke kun indefor i vore hjem, men bestemt også på grunden rundt om huset. Hvis man er nybygger, er det jo netop en grund man skal inrette. Det bliver først til en have, den dag hvor vi har lavet indretningen, vægge og gulve - i overført betydning. Når der skal vælges materiale og planter er det vigtigt at helheden bliver rigtig første gang. Indretningen er også vigtig. Det er jo svært at lave om, når først fliserne er lagt og planterne plantet. Enhver grund er forskellig. Ligeledes er de mennesker som bor i husene. Jeg bestræber mig meget på at indrette og beplante haverne således at mine kunderes ønsker bliver opfyldt. Det vigtigste er, at man kan trives rigtig godt med den have man får anlagt. Stor eller lille. Enkel, minimalistisk eller romantisk. Nem eller pasningskrævende. I denne sammenhæng er det vigtigste for mig, at lytte godt efter. Og ud fra de givne ønsker indrette med det rette materialevalg og de planter der måtte passe ind.

 

 

 

 

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

www.Loneshavedesign.dk