|
EN HAVEPLAN
ELLER
EN HAVESKITSE?
Jeg har valgt at tilbyde disse to forskellige måder at få udarbejdet en haveplan.
EN HAVESKITSE: er en tegning som bliver tegnet i jeres hjem. Vi starter typisk med et kik på haven eller den del af haven som skal under behandling. Derefter tegner jeg en skitse med forslag til indretning og beplantning. I er "med" i hele processen, og vi vil diskutere forskellige løsninger undervejs. Jeres spørgsmål til mig og mine spørgsmål til jer vil blive besvaret med det samme. Det er fordelene ved at få lavet en skitse. En anden er at man har det færdige tegneprodukt med det samme. Jeg laver haveskitser når det drejer sig om mindre opgaver som fx forhaver eller gamle haver, der trænger til et nyt pift.
EN HAVEPLAN: er en tegning som bliver til på mit skrivebord. Jeg starter med et besøg hos jer, hvor vi i fællesskab kigger på grunden , husets placering, niveauforskelle olign. Derefter tager vi en snak om jeres egne ønsker og behov. Det er en god ide at lave sig en ønskeseddel på forhånd. Vi vil også snakke om planteønsker og faver. Derudover vil jeg stille en hel masse spørgsmål om forskellige ting, fx omkring stil og materialevalg. Jeg vil i løbet af ca. 14 dage lave en haveplan og tilhørende planteliste, som jeg efterfølgende kommer og gennemgår med jer. Er der ting som skal ændres, gør vi det ved gennemgangen. Haveplaner laver jeg ved nybyggeri eller ved total omlægning af gamle haver.
|